Oplevelse og læring
IBC Simulatoren er bygget op om den britiske professor Reg Revans teorier om Action Learning. Action Learning er en tilgang til læring og udvikling, som henter inspiration fra bl.a. læringsteoretikeren David Kolb. Revans blev optaget af, hvad der skal til for at skabe reelle ændringer i menneskers mentale modeller af verden og deres måde at handle på. Læring tager først form, når vi får nogle konkrete erfaringer med det pågældende felt. Teoretisk undervisning kan give en abstrakt viden om et nyt felt som f.eks. salg.

Grundideen i IBC Simulatoren er netop, at de bedste forudsætninger for læring skabes, når kursisten både skal afprøve sin nyerhvervede viden i praksis og reflektere over hvilke erfaringer man får ved simulerede træningsforløb. I IBC Simulatoren veksler kursisten mellem at reflektere over sin måde at handle på som organisationsmedlem og gennemføre små eksperimenter. Kursisten deler sine erfaringer med øvrige kursister. Facilitatoren vil sammen med kursisten analysere og reflektere over træningserfaringerne med henblik på at blive bedre til at håndtere vanskellige arbejdsrelaterede situationer.

Holdet bag IBC Simulatoren bruger professionelle skuespillere, som kan skabe virkelighedsnære situationer. Det tvinger deltagerne til at forholde sig til den konkrete situation med sig selv som indsats. I hver enkelt situation deltager også en facilitator, som kan stoppe simulatoren, skabe et reflektionsrum, transformere oplevelsen til egentlig læring og skabe nye scener med nye figurer, som sikrer, at deltageren konstant bliver udfordret til kanten.
Kontakt Ønsker du yderligere informationer omkring simuleret træning, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Søren Lei, 7224 1748 |
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|