Alle grunduddannelser og mange af IBCs korte kurser udløser VEU-godtgørelse, hvis du er i målgruppen.
Hvem er i VEU-målgruppen? Som udgangspunkt er du i VEU-målgruppen, hvis ikke du har en højere eller videregående uddannelse eller ikke har arbejdet inden for det område i 5 år. Det er din A-kasse, der administrerer ordningen og afgør, om du er VEU-berettiget.
VEU-godtgørelse og kørselsgodtgørelse Hvis du er i VEU-målgruppen, kan du få VEU-godtgørelse (arbejdstabsgodtgørelse) for de dage, du er på kursus eller deltager i online seminarer. Godtgørelsen svarer til den gældende dagpengesats. Du kan desuden søge kørselsgodtgørelse. Du får ansøgningsskemaer fra IBC. Vi sender dem automatisk til dig, hvis vi kan se, at du måske er berettiget.
Tilskud til kost og logi Du er berettiget til tilskud til kost og logi, hvis du er i VEU-målgruppen og har mere end 60 km til Kolding. Du kan kun få tilskud til kost, hvis du overnatter i Kolding/Aabenraa. Det nøjagtige tilskud til kost afhænger af en vurdering af, om du for eksempel kan nå hjem til aftensmad på modulets sidste dag.
Hvordan foregår det rent praktisk, hvis du er i VEU-målgruppen , har mere end 60 km til kursustedet og overnatter i Kolding eller Aabenraa? Du reserverer selv værelse og afregner med hotellet. Efterfølgende udfylder du (efter hver overnatning) en blanket til udbetaling af tilskud til kost og logi. Herefter bliver tilskuddet udbetalt. Vi sender dig automatisk blanketterne, når vi kan se, at du er i VEU-målgruppen, har mere end 60 km til Kolding og har tænkt dig at overnatte mellem modulerne.
Bemærk at vi tager forbehold for ændringer pga. ministerielle tiltag. IBC kan ikke holdes ansvarlig for, om du rent faktisk modtager VEU-godtgørelse eller tilskud til transport, kost og logi.
Yderligere information På www.veug.dk og hos din a-kasse kan du finde mere information og vejledning om mulighederne for VEU-støtte.
|